MINDER FRA MIT LIV:

 

Efter hvad  jeg er blevet fortalt

Så kom jeg til verden den 10 Januar 1949  som efter sigende var en kold vinterdag hvor himmel og hav stod i eet – også det som man i Vendsyssel omtalte som værende “Himmel betændt rendfog”

img_1173

Få uger efter jeg blev født blev jeg på grund af sygdom “hjemmedøbt” af den lokale skolelærer Erik Christensen fra Stagsted Skole og fik navnet 

 Orla Kjeld Christensen

Efter hvad min mor fortalte mig  så var jeg i mit første leve år meget hårdt ramt af mellem øre betændelse som for mig havde været  meget smertefuldt og derfor jævnligt blev undersøgt og tilset af den lokale huslæge Hugo Hansen fra Dronninglund –  senere endte det med jeg heller ikke havde min hørelse mere, og lægen gav  min mor følgende råd at hvis der ikke var bedring inden næste dag måtte de se at finde et navn til mig samme aften blev der sendt bud efter skolelærer Erik Christensen fra Stagsted skole som straks kom og foretog en hjemmedåb af mig.

Min mor fortalte at hun ofte sad med en the ske og slog på en kop, i håb om jeg ville reagere på lyden – hvad jeg pludselig gjorde og har åbenbart vokset mig fra det da jeg aldrig siden har haft problemer med min hørelse

Nogle måneder efter blev jeg “fremvist” i Hjallerup kirke hos  Pastor Dinesen, hvor min moster Olga og onkel Nygård var Gudforældre  – Olga har meget detaljeret fortalt mig at jeg dengang selv kunne gå op til døbefonden og gjorde store øjne straks orglet  begynd at spille

Her ses  jeg sammen med min yngste storsøster Gerda – hvor hun blev konfirmeret – i 1950  – og jeg kun 1 år gammel der skulle fremvises i Hjallerup Kirke efter kun at være hjemmedøbt  

Jeg er den yngste ud af en søskende flok på 6 børn idet jeg dels havde 2 ældre brødre samt 3 halvsøstre  –

 Ruth født  30 august 1932

Lilly  født  9 marts 1934 – (død 2014) 

Gerda født 21 marts 1936

—————————–

Friis født 1942 –

Hans Jørgen født 1945 – (død 2017) 

familien-christensen-stagsted

Mine forældre bestod af min mor Johanne Sofie Christensen  født Pedersen  17-dec 1915 i Try ved Dronninglund – hun var datter af Niels Peter Pedersen  som drev  et mindre landbrug på ejendommen “Høbjerg”  i Try – som iøvrigt gav ham tilnavnet “Peter Høbjerg”  

( Niels ) Peter “Høbjerg” var iøvrigt gift med min faster Petrea – måske lidt atypisk men altså (min fars storesøster) som han nåede at få sig 5 børn hvor Nr 2 i søskende flokken var Johanne der i en alder af kun 12 år mistede sin mor Petrea – p.g.a lungebetændelse i en alder af kun 34 år  Det var  (Niels) Peter Høbjerg ,s første kone – hvor ældste barn Jens ved sin mors død kun var 15 år og blev sendt ud at tjene – ved at komme i købmands lære i Skagen – Nr 2  var Johanne – 12 år som kom i pleje hos forstander parret Fogt som drev Try Højskole – de 3 yngste børn ved navn Søren,Olga samt Martin blev alle taget i pleje hos (Niels) Peter Høbjerg,s ældre søster Ane Marie der var gift med Anton Væversted fra gården Nygård – Lem i Klokkerholm –  Martin var kun 1 år gammel. 

nybo-1947

Dette hus er forsat beliggende på Vester Hassingvej 18  i Stagsted som min far købte i 1947  for det beskedne  beløb af 12.000,- kr og blev mit og mine søskendes  hjem indtil  1984  hvor vi mistede min i en alder af  84 år

img_1171

Min far hed Laurits Christensen og var født 10 august 1898 i Spånhuset på Stagsted enge beliggende syd øst for Hjallerup  var nummer 6 ud af en søskende flok på 8 og  søn af husmand Ole Peter Christensen – også kaldt “Spån Peter” – eller Wolle Peter – idet Ole udtaltes som Wolle –  Navnet Spånhuset stammede fra at taget var tækket med træ spåner – fremfor eks vis Stråtag – navnet gik videre til den næste ejendom (WollePeter- Spån Peter ) købte kun 1 km derfra på Stagsted hede – som kom til at hedde “Spånheden” – og da min farfar mistede sin kone – blev ejendommen overtaget af min far som efterfølgende kun blev omtalt som “Spån Laurits ” som for ham var et øgenavn – og følelses mæssigt gik ham lidt på – også at alle os børn i såvel vores barndom samt i vores voksen liv altid blev omtalt som “Spån ungerne” –

I min  barndom havde min mor i en periode påtaget sig opgaven at vaske og stryge samt reparere tøj for  nogle af de ansatte på herregården Holtegård, hvor min far desuden var hestepasser – det var nogle spændende mennesker som var ansat og ofte kom de i mit hjem for at nyde aftens kaffe – i og med de kom fra fjerne egne af Danmark havde de mange spændende ting at berette  – Et år hvor mine forældre havde besøgt min ældste søster mellem jul og Nytår og dermed havde været bortrejst i flere dage – havde de spøjse landbrugs karle listet ind i vores vaskehus, og fjernet det træ låg man lå over grukedlen – De havde malet følgende tekst på låget  “Glædelig Jul & Godt Nytår ønskes af “Spån Vaskeriet” – Låget havde de anbragt på den obligatoriske vejviser som stod ved vejkrydset ved mit hjem – Jeg har aldrig forstået hvorfor min far ikke kunne se på det som et muntert indslag og blot trække på smilebåndet – men han opfattede det faktisk som et hærværk

img_1152

På et tidspunkt forsøgte jeg  forgæves at tage navneforandring til efternavnet “Spånheden” – lige som for at gøre noget negativt til noget positivt da min far følte det lidt anstødeligt – men navnet var desværre på dette tidspunkt beskyttet – har siden i mit voksenliv taget min kones efternavn –  BAK –

Min far overtog sin fars ejendom Spånheden i Stagsted midt på året 1930  efter han var blevet enkemand – og for gammel til at fungere som landmand – men nytårsaften 1940 hvor min fars første kone på sin kones 40 års fødselsdag  efter længere tids sygdom – døde af sygdommen minigitis (hjernebetændelse) – hun efterlod sig 3 piger på henholsvis 8-6 og 4 år –  som han stod alene med sammen med sin gamle far – som 6 måneder senere døde af alderdom – samtidigt blev besætningen ramt af sygdommen Mund og Klovsyge og måtte aflives – som gjorde staldene ikke måtte anvendes til dyr de næste mange år –  samme år blev Danmark besat af Tyskerne – og der blev restriktioner og knaphed på mange dagligvarer –

Min fars afdøde søsters datter Johanne som var blevet 25 år og havde været  ansat på Try Højskole hos Hr og fru Fogt – 2 sæsoner  tilbød sig som husholderske hos min far og  passe hans 3 små piger –

nybo__stagsted

De besluttede sig  senere for at indgå ægteskab og 23 oktober 1942 fødte min mor sin første fødte søn Friis – i 1945 fødtes Hans Jørgen  og knap 4 år efter i 1949 kom jeg til verden

nybo-001jpg

Sådan som jeg husker mit hjem så ud i hele min barndom –  centralt beliggende ved en trafikeret korsvej mellem Hjallerup (4 km) og Dronninglund (8 km)  Stagsted (1km) V Hassing 10 km

Da jeg i januar 1955 fyldte 6 år, husker jeg tydeligt at jeg plagede min mor om at måtte komme i skole når der startede et nyt hold i det min mor havde lært mig at læse – og i en alder af kun 6 år læste jeg avisen højt for min gamle far – altså inden jeg begyndte i skolen

Tal, tegninger, og tekst synes jeg var meget interessant uden dog at blive opfattet som værende bogligt begavet – for det mener jeg bestemt ikke hverken jeg eller mine søskende  har været.

Mine forældre var begge et par  hårdt slidende mennesker som begge hjalp til med diverse mark arbejde – der skulle tages kartofler op – som foregik ved håndkraft – der skulle hakkes roer, høstes – og om efteråret skulle der køres mødding ud til gødning på markerne – altsammen noget som foregik med håndkraft

Tørve moserne har arbejdspladser for rigtig mange mennesker – hvor mændenes arbejde  typisk bestod af at grave tørv – slæbe dem ud på marken hvor konerne lå på knæ og skulle stable dem ved at skrue dem op i små pyramide lignende stakke – så vinden bedre kunne tørre dem fra alle sider –

når der havde været regnvejr og efterfølgende blæsevejr var tørvene groet sammen – og så kunne man være behjælpelig med at gå med en lille brændeøkse og hakke dem fra hinanden

 

Śtagsted Skole beliggende ca 1 km  fra mit altså i gå afstand

??????????????

Skolen i Stagsted havde kun elever fra 1 klasse til og med 7 skoleår  undervisningen blev varetaget af skolelærer  Erik Christensen som kunne undervise 3 klasse trin i samme lokale og på samme tid – eks regning, skrivning  og  læsning  – hvor de ældste elever sad nærmest vindue rækken og os yngste elever sad helt op imod væggen- midter rækken havde så der siddende som var næste trin efter os.

stagstedskole

Skolelæreren havde dog hjælp af nogle vikarer – som var begyndende lærer som var sendt ” på græs” for at skulle lære faget Lige som der var special lærer inden for sløjd og træarbejde som havde flere skoler at pendle imellem – Skolelæreren havde ofte andre gøremål sideløbende med at undervise i skolen – Lærer Erik Christensen  havde bl.a til opgave at spille i Hjallerup Kirke  til kirkelige højtider – dels søn og helligdage men også til begravelse på hverdage – når det var tilfældet fik vi oftest fri for undervisning

orla-i-5te-klasse-1961x

Vi kunne også opleve at skolelærerens hustru kom ind for at overtage undervisningen hvis skolelæreren var syg – e.t.c. Og dette selv om hun ikke var uddannet lærer. – et af højdepunkterne var bl.a når en elev havde fødselsdag – så læste læreren en historie for os fra eks vis ” Tykke Niels ” serien  – han var helt suveræn til at læse fra bogen som han holdt  udstrakt i den ene hånd og holde øje med eleverne samtidigt – naturligvis stående eller gående mellem stole  rækkerne – som om han kunne historierne helt uden ad

orla-hos-aalborg-harald

Ved udgangen af mit 4 skoleår var Stagsted skole luknings truet det samme var en del andre skoler i kommunen – som resulterede i at vi fra 5 skoleår skulle skifte til Hjallerup skole – som sammenlignet med Stagsted skole havde flere hundrede elever fra nær og fjernt – lidt af et kultur chok på mange områder – med langt flere elever i klasserne og lidt af en prøvelse på mange områder – men også en chance for at møde nye venner og kammerater  –

flemming-orla Flemming var min nye siddekammerat  fra 5 klasse – han var en del højere end jeg men en rigtig god og seriøs elev, og vi hjalp ofte hinanden  med diverse opgaver både i og udenfor  skolen – mener også vi begge gik på danseskole sammen en ugentlig eftermiddag

‘Flemming fik af sin mor lommepenge så han kunne købe nyeste udgave af eks vis  “Komando serien” som var en tegneserie om Krig og Kanoner – men en dag kom det os for øre at en ugift eneboer ved navn “Aalborg Harald ” som boede i nabobyen Klokkerholm som sad til leje hos den lokale vognmand  Emil Nygård – havde alle byens unge skoleelever rendende i det rygtet gik på han havde i mindst 40 år samlet på tegneserier og ungdomsbøger – som man frit måtte låne

Det skulle Flemming og jeg lige tjekke om det var korrekt – rygterne gik også på at Aalborg Harald s store interesse var at fotografere og at vi lærte kunsten at fremkalde foto som naturligvis var i sort/hvid

orla-hos-aalborg-harald-2Hvis man fandt et motiv i en tegneserie ville han kunne efterligne eller ændre det til et andet motiv – ved at farvelægge dette med vandfarve -og tilføre et andet motiv –  se overståede –

 

En skelsættende  dag – var dagen hvor min gammel far på 65 kaldte mig ind i stuen til det som han kaldte en fornuftig samtale

Den startede med jeg fik stillet spørgsmålet  om hvad jeg egenligt havde forestillet mig at ville beskæftige mig med, for jeg havde vel andre planer for livet end blot “gå hjemme og daske” som han kaldte det – når man ikke mere havde skolen at stå op til

Jeg må da nok lige indrømme at dette spørgsmål var jeg da slet ikke forberedt på – det kom mildt sagt lidt overrumplende –

Gennem 3-4 år ja siden jeg var 10 år havde jeg cyklet på min mors cykel  de 4 km hver vej til og fra Hjallerup med mellem 20 – 30 bakker frisk plukkede jordbær og tomater som det lykkedes mig at afsætte til de prominente forretningsfolk og med tomme kasser kørte hjem og havde afleveret hver en krone til min far –

mener at mit svar til ham var om han mente at have råd til at undvære min arbejds kraft  – men bare det at skulle forholde sig til at der ikke mer var plads til mig – mine ældre brødre var jo forlængst kommet ud at tjene ved landbruget – og ud over at køre traktor som jeg godt kunne lide – så var det hårdt legemeligt arbejde ikke det jeg ønskede at beskæftige mig med – der måtte være en verden uden for dette –

Samtalen sluttede med han havde klippet 3 annoncer ud af avisen fra dagen før – hvor der i Aalborg – Nørresundby var nogen som søgte en lærling  i  2 købmands butikker og 1 farvehandler og pludselig siger han til mig om jeg ville have han skulle tage med mig  for at søge stillingerne – Nu skulle jeg så forholde mig til først det at møde op hos vildt fremmede mennesker – og bare tanken om at en gammel mand tæt på 70 skulle være min ledsager – Vi sluttede samtalen ved jeg tog annoncen til farvehandleren – grundet lønnen var lidt højere hvad bestemt ikke var uvæsentligt – godt med vand i håret som efter jeg havde taget plads i rutebilen imod Aalborg stadig  dryppede ned i nakken – ca 1 time senere mødte jeg op hos Worning Farve og tapet i gågaden i Nørresundby – hvor jeg blev modtaget af forretningsbestyreren ved navn “Hr Larsen ” en meget lille og korpulent herre, som fra start havde lagt linjen at “her er vi alle Dis ” hvad også gælder når der tiltales vore kunder – som indebærer det hedder “dem –  de og deres ”  iøvrigt kunne jeg starte med det samme

 

orla-1966

Min far var pave stolt at det var lykkedes mig at få jobbet  og var helt sikkert på at jeg vil kunne drive det vidt –  De første 2 dage blev jeg sat til at veje kridt op i papirs poser – lære hvordan man lukker en pose – Worning var en butikskæde indenfor farve og tapet – med et fjernlager beliggende lige midt Aalborg Centrum i en smal smøje som hed Kongensgade – 5-6 forretninger fordelt i henholdsvis Nørresundby – Aalborg – og Vejgård med hver sin bestyrer –

3 dag skulle jeg henvende mig hos Nørresundby,s lokale cykelhandler AP Andersen for at låne en budcykel med 2 hjul foran og eet baghjul – en bøjle tværs over som styr – men til gengæld var det et bredt træ lad som næsten spærrede hele cykelstien – Jeg fik så til opgave at skulle hente en Tromle med 500 liter terpentin i Aalborg som foregik ved at skulle cykle det store lejet skrummel af en budcykel over Limfjordsbroen ned langs havnen hen til en rampe hvor 3 voksne trillede tønden ind på ladet – først der så jeg at der ikke var for meget luft i dækkene – der skal nok ikke meget fantasi til at forestille sig en purk på 14 år iført en delvis hvid kittel som havde været  anvendt på en bredskuldret medarbejdere som havde været   gardehøj og målt tæt på 2 meter, en kittel som de mente jeg sagtens kunne passe- jeg asede op ad Brorampen ved at skubbe læsset – og kunne glæde mig over da jeg nåede midt på broen at der blev  en pause da 2-3 skibe skulle passere – og broen skulle op

Glæden varer jo som bekendt ikke evigt for efter at have passeret Limfjordens midt punkt hvor det kun havde gået konstant opad – så gik det nu til gengæld ned ad – meget nedad – og med 500 liter / kg på ladet var køretøjet næsten umuligt at styre og bremse ned men det lykkedes mig at komme helskindet i mål – hvor jeg godt nok fik hjælp til at læsse tromlen af men er sikker på det udelukkende skyldtes værdien af indholdet de kunne frygte ville gå tabt.

Efter min obligatoriske frokost pause kom butiksbestyreren for at fortælle der skulle leveres et stykke linoleum  samt  afleveres 3 stk tapetbøger – som er bøger indeholdende prøver at tapet typer som føres i butikken – så kan kunderne ud fra dette se hvad der klær eks vis stuen – bedst når der er planer om at skal have nyt tapet  – Så nu hvor vi havde lejet budcyklen for hele dagen var det smart at udnytte denne – kunden boede på Laksevågen i Nørresundby hvor man er nødsaget til at skal op ad Skansebakken som var/er ekstrem stejl – som faktisk foregik ved at trække  hele vejen idet gulvtæppet gjorde  pedalerne ikke kunne dreje rundt.

Men under transporten kunne man se frem til det gik ned ad, meget nedad – og havde det ikke været fordi kæden sprang af midt på SKANSEBAKKEN – og det var umuligt at bringe køretøjet til standsning – var hastigheden lang over 40 km i timen – Skansevejen slutter i et T kryds med masser af tværgående trafik – og for enden ligger Provsteboligen

Hvor Provst Westergård netop var igang med at rive gruset på parkerings pladsen foran sin garage – det blev mit første møde med pastoren – men bestemt ikke det sidste  som er en hel anden historie

Da jeg kom tilbage til farvehandleren for at meddele at kæden var sprunget af ned ad Skansevej – fik jeg blot besked om at aflevere cyklen og sige tak for lån – og fik iøvrigt at vide kunden allerede havde besluttet sig for hvilken type tapet hun vil have leveret  – så næste dag kunne jeg lige køre op med ordren og få bøgerne med retur –

Fra den dag besluttede jeg mig for at hjælpe kunden til en beslutning  på stedet – ved at vejlede  – men da en kunde en dag henvendte sig i butikken for at få vejledning  til hvad set egnede sig til en kælder med fugt – røg det helt spontant ud af min mund  til kunden – Hvad med noget med Åkander, siv  og Dunhamre

orla-1968

Det var lige det som fik ” bægeret til at løbe over” og jeg blev kaldt på kontoret hvor butiksbestyreren meddelte mig at vores veje måtte skilles – skal lige indskyde at jeg et par dage forinden overværede en samtale fra hans kontor – hvor han havde besøg af en moden dame fra det bedre selskab – hvor samtalen sluttede med hun kunne gå hjem og meddele sin søn at hans læreplads naturligvis stod klar når han var færdig  med skolen – Så jeg var blot sat ind for at udfylde et tomrum indtil hendes søn var klar til en læreplads. – Så

orla-1965

Jeg afleverede min kittel og fik afregnet for den korte tid jeg havde været ansat hos dem  – og efter et besøg hos den nærliggende pølsevogn , køb af et buskort var der lige penge nok til jeg kunne købe en buket blomster til min mor   –

Dengang havde Aalborg Amtstidende opsat dagens avis på rutebilstationen hvor jeg kunne læse at Shell Service i Nørresundby søgte en tankpasser og smører – med buketten i hånden mødte jeg personligt op og fortalte mester jeg var på vej hjem til min mor med blomster – men at jeg var klar til at kunne begynde straks –

Jeg begyndte den næste morgen – og var ansat der i ca 8 1/2 år kun afbrudt af min værnepligt – og indrømmer gerne at det var de mest lærerige år i mit liv – MIN LIVS SKOLE –

 

orla-soldat-1969

Blev Indkaldt til Hvorup Kaserne i årerne 1969-1970 med tilknytning til Jysk Trænregiment Hvorup Forsynings kompagniet

 

orla-1969-hvorup

I årene 1969  og  1970  var jeg indkaldt til Hvorup Kasserne for at aftjene min værnepligt – den sparsomme fritid  derhvor jeg ikke var på øvelse – men blot skulle sove på kassernen blev anvendt ved at hjælpe på Shell Service i Nørresundby – dels med at passe benzin tanken men også med at udføre mindre reparationer – og dæk skift –

stagsted

Hvorup Kasserne 1969- 1970 – (stue arrest)  hvor jeg af Ærø havde lånt en harmonika  som tidsfordriv – måtte ikke forlade området

orla-soldat-1969

Jysk Trænregiment – Hvorup kaserne – Klar til natte patrulje –

orla-volvo-b18-1968

Her ses jeg i Stagsted  ved Hjallerup i 1968 – Volvo P 544 – B18

 

shell-noerresundby-4-1965

Smørring samt Udskiftning af bremse belægning på Volvo B18 544

 

orla-1968

Alfa  Romeo – (tysk turist) udskiftning af  lydpotte  samt udstødning

nete%201971%20lille

Vi er nået frem til 1971, hvor jeg havde aftjent min værnepligt hos Jysk Trænregiment i Nr Sundby og forsat var ansat hos Shell Service Nørresundby – hvor jeg mødtes med Agnete Iversen  som var ansat  i Landmands Banken  beliggende på Budolfi Plads i Aalborg

Efter kort tids forlovelse – besluttede vi os for at gifte os – og fik sammen 2 børn henholdsvis Martin  (1971) og Mette (1975)

nete%202%201971

Dengang var dress come som ansat i Landmandsbanken lagt i meget faste rammer – pigerne iførte sig enten kjole eller nederdel – så da moden indtraf  og buksedragterne havde sit indtog i Danmark – måtte der indsendes en personlig ansøgning for at opnå tilladelse til at anvende en sådan – den viste var beregnet til vores bryllup

scan

I år  1973 blev jeg ansat hos Odense Marcipan fabrik som salgschauffør for Kims Snacks – hvor jeg var ansat indtil 1987 de sidste 6 år udelukkende inden for konfekture afdelingen

f%f8rste%20firmabil

Her ses min første firma bil en Renault 16 – som oprindeligt var ejet af Kjeldsen Småkager i Nørre Snede som på dette tidspunkt var blevet opkøbt af Odense Marcipan – og dermed skiftede navn til  Danish Fancy Food  –

scan0013  scan0014

Årgang er 1974 – og hårmoden  hed dengang Mini Wac – i mit tilfælde  var det en damefrisør i Farsø som søgte modeller – som jeg blev fristet med –  da første omgang ikke havde virket optimalt fik jeg tilbudt en ekstra omgang – og den må jeg indrømme virkede

Det  er / var både første og bestemt sidste gang jeg skal være model

 

i 1977 blev Nete og jeg i alt fordragelighed enige om at indgå skilsmisse – efter 7 års ægteskab – vi startede begge hver især i nye forhold – for mit vedkomne mødte jeg senere på året Connie Bak  som lige var vendt hjem fra London hvor Connie havde arbejdet som Karoline pige i Danish Food Center – vi fik umiddelbart efter vi mødtes tilbudt en ældre lejlighed i Nørresundby som vi ved fælleds hjælp og indsats fik moderniseret 8 år tog det inden det lykkedes for Connie  at blive gravid – Rasmus blev født  i 1985 hvorefter vi solgte både lejlighed og vores sommerhus i Hals for at opføre et parcelhus i Ferslev 12 km syd for Aalborg – tæt på børnehave  og skole

connie-orla-1977

 

connie-orla-1985

 

Den 10 Januar 1984 – Året før vi fik Rasmus besluttede vi os for at gifte os – samtidigt var jeg blevet ansat hos et emballage firmaet ved  navn Søren Mygind  A/S – (Jytte Abildstrøms X mand) mit speciale blev Prismærkning – etiketter – Printere – samt butiks inventar

connie-orla-1984

Bryllups  foto fra 10 januar 1984

rasmus-2-aar

Så bliver der presset på for at få en hyggelig godnat  historie

petersvaerk-nr-sundby

Motiv af virksomheden ” Petersværk ” i Nørresundby  som havde en beliggenhed midt i Nørresundby – årstal ukendt men fra først i 1900 tallet – originalen blev fundet mellem gamle aviser på loftet under renovering af hovedbygningen – sammen med en del gamle regnskabsår bøger fra samme periode – blev afleveret på Nørresundby Museum

orla-samt-drengene-1994 Julemotiv af  Rasmus og Simon  1991

 

orla-rasmus-simon

Julemotiv af Rasmus og Simon  1995

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

SImon og jeg fotograferet en Juleaften

 

orla-35-aar-1984

Fornyelse/ udvidelse  af kørekort –  årgang 1984 – ( 35 år )

orla-40-aar-1989

Udklip fra avisen til min 40 års fødselsdag  10 jan 1989

orla-bent

Jagtfest  i Brønderslev

 

orla

Efter en overstået  Ilisarow operation er mit højre ben igen blevet samlet efter det var brækket – kunne støtte på det 2 timer efter operationen – ja sågar kunne jeg slå min egen græsplæne  og cykle

08-10-05

 

Fra Food Fair Messen i Herning – hvor vi ud af 438 stande blev kåret som årets stand Nr 1 –  jo vi havde grund til at være stolte

bunzl_gruppebillede

optaget med hasselblad og phase one

 

Så går turen fra Aalborg – til Frankfurt – for at flyve videre med A380 til Miami – og videre til Porto Rico i Caribien – hvor vi skal opleve verdens største krydstogt med 5864 personer i 11 dage – første stop er Barbados

img_0081

img_0849

Her besøger vi Jomfru øen Saint Martin – som er på størrelse med Ærø – øen er delt mellem Holland og Frankrig  – Lufthavnen hedder Princesse Juliane – hvor flyene lander tæt på de badende gæster

img_0247

Dette er det sydligste punkt af Florida – som hedder Key West  som er beliggende 90 miles fra Cuba  – Key West ligger ca 300 km syd for Miami

img_0257

img_0217

 

img_0032

img_0026

 

img_0417