Shell Service Nørresundby

 

Nørresundby set fra Limfjordsbroen

img_0933

Det hvide hus til venstre er Royal – som egenligt var bygget som et hotel – i midten ses Brotorvet – og til højre Tømmerhandlen med Shell benzin stationen foran sig –

shell-nrsb

Her ses brolandingen i Nørresundby fra Limfjordsbroen fra Aalborg siden ,til højre for broen ses den daværende tankstation beliggende Østerbrogade Nr 1 ved navn Shell Service Nørresundby – som oprindeligt var den af Nørresundby Tømmerhandel der lå bagved.

Shell Service Station Nørresundby

var forpagtet ud til Mekaniker Oluf Samuelsen som i over 40 år drev denne som mekaniker værksted og benzin station og havde formået at opbygge en stor og fast kundekreds

shell-norresundby-5

Som ung knægt var det lykkedes mig at få job som buddreng på en Percienne / Rullegardins fabrik i Poul Pagsgade i Aalborg – jeg havde lejet et møbleret værelse på 5 sal i Prinsensgade 43 i Aalborg og da udgifterne bestemt ikke stod i forhold til indtægterne måtte jeg søge efter et arbejde som var bedre betalt

Det var dengang meget almindeligt når dagens avis blev udgivet at der blev sat et eksemplar op i vinduerne ved de forskellige avis trykkerier – så gjaldt det bare om at komme først for at se hvor de ledige stillinger var – en dag læste jeg i avisen at Samuelsen søgte en ung arbejdsdreng til alt  forefaldende arbejde på Shell Stationen i Nørresundby og at man skulle henvende sig personligt for at søge den ledige stilling , for mine absolute sidste skillinger havde jeg købt en bukette blomster som jeg ville give min mor – som jeg var på vej hjem for at besøge måske med en “skjult dags orden ” idet jeg også havde medbragt en pose med vasketøj

Jeg henvendte mig personligt til Samuelsen for at søge den ledige stilling – og husker tydeligt han spurgte mig om hvem blomsterne var til hvortil jeg  nævnte det var til min mor – det blev han så berørt af at han besluttede sig for at ansætte mig, og jeg  kunne starte den efterfølgende dag  til en start løn på 4,50 kr i timen

shell-norresundby-3-1965

Min første dag startede med jeg  blev præsenteret for fru Samuelsen    som til fornavn hed Astrid, men som man normalt ikke benyttede idet man i tiltale form altid benyttede “dis – dem og deres ” og slet ikke fornavne – hverken overfor kunderne samt sin arbejdsgiver.

Det var mildt sagt et kultur chok for mig noget som jeg havde det  lidt svært ved i starten og husker tydeligt episoden – hvor jeg blev kaldt ind på kontoret til en samtale hos “fru Samuelsen”  som foregik ved man skulle stå ret med samlede ben armene ned langs kroppen og eller bare lytte og kun svare når man blev bedt om det.

Jeg blev bedt om at ændre på mit sprog,  og udtalelser – fra dialekten Vendelbo – til at skulle tale rigs dansk – overfor kunderne , og så var jeg åbenbart kommet til at sige “Du” til  deres egen private læge som  var vildt grænse overskridende – Fru Samuelsen var set med mine øjne en sød ældre hvidhåret dame , som næsten altid røg cigar af mærket Advokat-  – jog var et vane menneske på mange områder – kunne f.eks kun benytte en kuglepen af mærket Ballograf – idet alle regninger og faktura  var håndskrevet – jeg havde dybt respekt for hende fra start til jeg 9 år senere forlod dem, og blev på sin vis opfattet som om jeg var et familie medlem – og blev ved med at have kontakt med dem selv efter de besluttede at lukke virksomheden.

Efter den måske nok så velfortjente irettesættelse nåede Samuelsen dog lige at trøste mig med at tilføje at de iøvrigt var meget tilfredse med min indsats, de få dage jeg havde været ansat ,og at de sammen havde talt om at hæve min timeløn fra 4,50 kr til 5,00 kr i timen og ved weekend vagt til 7,00 kr i timen  og næstkommende weekend kunne være min første vagt

Samuelsen var selv til stede den første weekend og sad på kontoret og læste avisen, og sludrede med kunderne om løst og fast ofte om den politiske situation –  Samuelsen lagde bestemt ikke skjul på han var udpræget Fremskridts mand , og var urokkelig hvis han havde en mening og opfattelse – men dyb respekt havde jeg for ham og må efterfølgende indrømme at det for mig har været mit “Livs skole”

shell-norresundby-1966

Her ses til venstre Doktor Wasmann,s  Simca 1301 – i vaskehallen  og i smørrehallen Oluf Samuelsen,s bil som er en Simca Montlery  som han fik leveret fra ny – fra Jørgen V Johansen  Frederikshavn

img_0951

img_0950

 

img_0876

Jeg har haft fornøjelsen at passe og pleje bilen i alle de år jeg var ansat hos Samuelsen – og lykkedes at finde frem til bilen her godt 50 år efter  og videre solgt denne til Samuelsen,s barnebarn René Muschalle som bor i Bremen i Tyskland – bilen har forsat de originale sorte nummerplader og kører stadigt efter motoren er renoveret

Astrid og Oluf Samuelsen kørte gennem flere år på lange ferieturer rundt i Europa – eks vis har de flere gange kørt gennem Tyskland til Schweiz – Østrig og Italien og i den forbindelse kørt over bjergpasset Grossglockner – og flere gange besøgt deres eneste datter Lotte og svigersønnen Lothar Muschalle i Berlin, Brauensweg ,Bremen og Sottrum hvor de forsat bor og har drevet en industri virksomhed med salg af maskiner til plast industrien .

img_0955

Her ses min kone Connie – sammen med Lotte og Lothar som vi har glæden af stadigt at have kontakten med

shell-noerresundby-4-1965

Her ses Landmåler Madsen,s Volvo P 544 på værkstedet for at få ny bremse belægning monteret –

orla-1968

En tysk turist mistede ophænget til Udstødningen midt på Limfjordsbroen – på vej til skiferie i Norge

shell-norresundby-1967

Denne Alfa Romeo er fra 1961, og ejedes af købmand Poul Axelsen ejer af PAX  Varehus i Hjørring – blev også serviceret hos Samuelsen

shell-nrsb-60erne

Sådan så Østerbrogade ud inden byggeriet Sønderport blev opført – det var hovedvej A45 – E3 – som gik fra Skagen til den Dansk / Tyske grænse som passerede Limfjorden fra Nørresundby til Aalborg inden man påbegyndte omfartsveje omkring de større byer og i den forbindelse etablerede Limfjords tunnellen som åbnede i 1969 –

brolandingen-nrsb

Nørresundby havde sin egen Privat ejet jernbane station med jernbane strækningerne Nørresundby – Sæby – og Nørresundby  over Østervrå til Hjørring  som senere blev nedlagt

Ligeledes havde Nørresundby sin egen havn hvor store fragtskibe fra  flere lande lagde til – for at laste og losse – Korn og Foderstof virksomheden


P P Hedegård var dengang een af de største virksomheder ved havnen – lige som  Nørresundby Slagteri var en virksomhed med mange ansatte

broen-1954

Vintrene kunne dengang være besværlige for trafikken når der var frost og sne, og bilerne skulle passere Limfjordsbroen , som ofte var glat og ufremkommelig specielt ved brolandingen hvor trafikken fra Løkken , Blokhus  flettede sammen med trafikken fra Vendsyssel

Nogen gang måtte gående folk hjælpe bilerne igang på den isglatte vej ved at skubbe på – Vinterdæk var dengang ikke opfundet.

i visse perioder var der så hård frost at Limfjorden frøs helt til så skibs trafikken blev lammet, og i dage endda  ugevis ikke kunne passeres med skibe – hvor havnearbejderne i perioder var uden arbejde – Isbryderne blev rekvireret for at holde sejlrenden farbar

Der var perioder hvor det faktisk var muligt at gå fra Nørresundby til Aalborg på isen – og Limfjords øen Egholm blev landfast så biler kunne køre fra Aalborg Vestby  ( Travbanen ) over Egholm og videre til Nørresundby – nær Lufthavnen .

Længere vestpå mellem Aalborg og Nibe i landsbyen Nørholm var det muligt at køre eks vis med traktor over Limfjorden til Gjøl – hvor det var kendt blandt fiskere fra nær og fjern  at kunne stange ål  ude på fjorden når denne var tilfrosset.